Kay Bojesens Abe har altid haft en farverig personlighed. Og miniversionen i bøgetræ i farven vintage rød er hentet fra et originalt tapet fra arkiverne, som Kay Bojesen designede til børneværelset i slutningen af 1940’erne.
Aben i vintagerød måler 9,5 cm i højden og er fremstillet i FSC®-certificeret bøgetræ, der træder frem på hænder og fødder, ansigt og mave og giver den nye miniabe en lidt kæk og ungdommelig karakter. De malede miniaber sprudler af glæde og opfindsomhed og sætter smukt og selvsikkert Kay Bojesens originale fortællinger i træ i en ny kontekst.
I legen med farver ser man Abens linjer på en helt ny måde, og enkeltdelenes originale og geniale designkvaliteter fremhæves i kontrasten mellem træ og bemaling.